Når katkampe stopper ved at knurre og manchetter, snarere end at trække blod, kan du sandsynligvis selv løse problemet. Det næste er at se din dyrlæge.
Trin 1
Begynd en "cat fight" dagbog. I et par dage registrerer du detaljerne om eventuelle aggressive møder og bemærker, hvornår hver startede, hvilken kat der startede skænderiet, og hvad der skete. Denne post vil være praktisk, når du prøver at genoprette freden.
Trin 2
Tag begge katte til dyrlægen, og sørg for kastrering eller sterilisering, hvis dette ikke allerede er gjort. Bortset fra alle de andre problemer, såsom sprøjtning og uønskede killinger, er intakte katte meget mere tilbøjelige til at kæmpe. Hvis kattene er fikset og har været sammen i et stykke tid, og man lige er begyndt at udvise aggressiv opførsel, skal du tage ham til dyrlægen. Den pludselige aggression kan være tegn på et underliggende medicinsk problem.
Trin 3
Giv begge katte lige store mængder opmærksomhed og petting. Hvis du stryger den ene, skal du også stå op og stryge den anden. Foretag ikke et show med at klappe den ene foran den anden for at prøve at gøre et punkt, for eksempel hvis den anden knurrer. Dette vil kun tilskynde jalousi.
Trin 4
Adskil kattene på de tidspunkter, hvor de er mest tilbøjelige til at kæmpe. Ofte er dette ved fodringstid, når katte føler sig defensive. I dette tilfælde skal du fodre kattene i separate rum og holde dem adskilt i cirka en halv time efter måltiderne. Giv mindst en kuldbakke til hver kat, hvis de er indekatte. Deling af en kuldbakke kan være stressende, især hvis den ene ønsker at gå, mens den anden er i besættelse.
Trin 5
Bryt op alle aktuelle kampe ved at lave en høj lyd eller om nødvendigt sprøjte kattene med koldt vand. Opbevar dem i separate rum, indtil de er blevet beroliget.
Trin 6
Kontakt en dyreadfærdsekspert eller din dyrlæge, hvis aggressionen fortsætter. Det kan være muligt at arbejde igennem problemet, men hvis ikke, kan det være nødvendigt, at en af kattene bliver sendt hjem. Dette er en anden gang, hvor kæmpedagbogen vil komme til nytte, både for dyreadfærdsmanden, og når du beslutter, om en eller begge katte har brug for at bo i husholdninger med en kat.
