Hvis du troede, at alle Springer Spaniels var ens, vær klar til en stor overraskelse: den engelske Springer Spaniel har været to racer i næsten 70 år! Mens alle Springers går tilbage til lignende britiske bestande, har opdrættere med jagthunde og dem med bænkhunde haft forskellige mål i løbet af de syv årtier.
Temperament og adfærd
En bænk Springer Spaniel er typisk mere afslappet end en opdrættet hund. Hun må tåle at blive rørt af andre og i nærværelse af mange hunde. Ligesom feltet Springer skal hun tåle høje lyde - men ikke nødvendigvis pistolskud! Feltet Springer er også opdrættet for at handle mere uafhængigt end bænken Springer, da hun formodes at arbejde væk fra sin ejer under jagt eller i feltforsøg.
Udseende
Alle bænkhunde skal opfylde et sæt skriftlige kriterier, kendt som en "standard". American Kennel Club og United Kennel Club standarder beskriver en hund, der “ser ud” af en jagthund, men som også har stil og skønhed. Standarderne udgør meget af bænkehundens pels og beskriver dens tæthed, bølgekraft, overflod og endda hvordan den er trimmet. Bænken Springer Spaniels er generelt en mørkfarvet hund, der primært er lever og hvid eller sort og hvid i farven, selvom blågrå eller leverroan (brune hår blandet med hvidt) er acceptabelt. De fleste bænkfjedre har forankrede haler og er tunge, med dybe kister og kroppe lidt længere end hunden er høj ved skuldrene.
Marken Springer har en kortere og wavier frakke. Mens bænkhunden kræver hyppig pleje for at holde sin store frakke ren og fri for sammenfiltring, er Springer's frakke tilbøjelig til at kræve lidt eller ingen pleje. Dette træk er en klar fordel i et travlt hjem! Mange markhunde er primært hvide, med pletter i de samme farver, der er acceptable i bænkhunde. Markhunde har kortere ører, og deres læber hænger ikke så meget. Markhunden kan også have en forankret hale, men den er typisk en længere dock end en bænkhund.
