Skandinavien er en region i Nordeuropa, der omfatter Norge, Sverige, Danmark, Finland og Island. Opdrættet til at modstå kolde temperaturer hjælper de deres ejere med at jage og beskytte familier og husdyr.
Norske hunderacer
Den norske buhund, den norske elghund og lundehunden kommer alle fra kongeriget Norge, og alle er tæt beslægtede medlemmer af spitzgruppen af hunde. Buhunden, hvis navn stammer fra det nordiske ord for gård, bruges til hyrde og bevogtning af hjem. Hans fætre elghund og lundehund blev begge oprindeligt opdrættet til jagt. Elkhound sporer og jager uafhængigt af elge og elg, mens den lille lundehund er designet til at jage lundefugle og lokalisere deres æg blandt klipperne i de kystnære norske byer.
Svenske hunderacer
Sverige er hjemsted for tre andre spidser: den svenske elghund, Norbotten-spidsen og den svenske lapphund. Både den svenske elghund (også kendt som Jämthund) og Norbotten-spitz blev opdrættet til jagt og kammeratskab med høje byttedrev og skarpe lugtesans. Mens den svenske elghund primært blev brugt til jagt på elg og elg, jagede Norbotten-spitz egern og kaniner. Den svenske lapphund er en af Sveriges ældste racer og blev oprindeligt opdrættet for at beskytte og beskytte rensdyr for de gamle jagtstammer, der krydsede Skandinavien i den neolitiske æra.
Danske hunderacer
Den gamle danske markør og den danske kyllinghund er lignende markerede racer, der ofte er forvirrede. Den gamle danske markør er højere og tungere end kyllingens hund og bruges til jagt på vandfugle. Den danske kyllinghund har længere ører og en mere robust ramme og er en almindelig fungerende gårdshund. Begge er sammen med en anden dansk race, broholmeren, også kendt som den danske mastiff. Denne blide kæmpe blev ansat som vagthund for velhavende danske politikere og forretningsfolk.
Finske og islandske hunderacer
Finish spitz og islandsk fårhund er begge nordiske spitzes, men blev opdrættet til helt andre formål. Den smidige finske spitz er en barkjæger; hun gøer for at advare jægere om placeringen af rype eller egern og peger derefter, indtil jægeren ankommer. Den hårde og muskuløse islandske fårehund bruger derimod sine dage på at hyrde husdyr og søge efter mistede får. På trods af hans evner til at lokalisere babylam og mistet husdyr har den islandske fårhund ikke medfødt jagtinstinkt.
